sitemap
Pixart Webdesign

CMS

Få fuld kontrol over indholdet på din hjemmeside
med et CMS.

Et Content Management System (CMS) er, som det engelske navn siger, et system til styring af indhold på din hjemmeside. Det giver dig mulighed for selv at opdatere din hjemmeside løbende - så snart der er nyt at fortælle dine kunder.

Nemt at benytte
Det kræver ingen specielle tekniske færdigheder at benytte systemet, og det er derfor ikke nødvendigt at kende til programmeringskoder eller lign. Systemet er let at bruge, og blot du har internetadgang, kan du lave ændringer på din hjemmeside og se resultatet med det samme. Du kan foretage hurtige korrektioner af siderne via en browser-baseret online WYSIWYG (What you see is what you get) editor. Hvis du kan bruge Word eller anden tekstbehandling, kan du også begå dig i et CMS.

Opdater din hjemmeside hvor end i verden du befinder dig
Uanset hvor du befinder dig, kan du fra en hvilken som helst computer tilføje ny tekst, indsætte billeder eller uploade Word dokumenter, Power Point præsentationer eller PDF filer. Der kræves ingen installation af programmer, og blot du har dit brugernavn og password kan du logge dig på og rette hvor som helst når som helst.

Flere brugere af systemet
Er I flere der deles om at vedligeholde jeres website kan der oprettes flere brugere. Brugerne kan have rettigheder til at rette alt på websitet, eller de kan begrænses til kun at måtte lave rettelser i en eller flere bestemte sektioner, som de har det daglige ansvar for.

Oprettelse af menupunkter og links
Du har mulighed for selv at slette og oprette menupunkter samt sortere punkterne i en bestemt rækkefølge. Derved kan du selv skabe strukturen på din hjemmeside, oprette sider til udvalgte produkter eller services m.v.

Du har desuden nem og hurtig adgang til oprettelse af links til både eksterne og interne sider.

HTML adgang
Har du kendskab til HTML kan du skifte direkte over i HTML koden og rette i denne via din browser.

Alt dette og meget mere
Ovenstående er blot få ud af mange fordele du opnår ved at få oprettet din hjemmeside løsning i et CMS. Der er yderligere rig mulighed for at få indarbejdet nøjagtigt de funktioner du skulle finde behov for, og vi hjælper gerne med at tilrettelægge en strategi, der udnytter de dynamiske elementer i CMS optimalt.
Måske funktionalitet som nyhedsbrevstilmelding og kontaktformularer f.eks. ville være interessante?

Umbraco CMS
Vi har gennem tiden testet flere forskellige Content Management Systemer for at kunne tilbyde vores kunder de absolut bedste og mest brugervenlige. Vi kan derfor tilbyde forskellige systemer alt efter behov, men benytter os især af Open Source systemet Umbraco

Hjemmeside med CMS

Er jeres hjemmeside ikke baseret på et CMS i dag? Kontakt os og hør hvordan det let flyttes over, så I fremover selv kan vedligeholde det.

Pixart Webdesign   ·   Grønnegade 93, 1. sal   ·   8000 Århus C   ·   Tlf.: 5194 0559   ·   info@pixart.dk
Til toppen